Nordens Tone

Instrument: Sang, sax, klaver, bas

Genre: Jazz, crossover

Tilgængelig: 2019, 2020

Område: Skandinavien

Nordens Tone

Instrument: Sang, sax, klaver, bas

Genre: Jazz, crossover

Tourperiode: 2019, 2020

Område: Skandinavien

Bio

Nordens Tone spiller sange og viser fra alle de nordiske lande sunget på originalsprogene.

 Nordens Tone dykker ned i den nordiske sangskat og skaber med deres helt egen lyd en medlevende og nærværende musikalsk oplevelse, hvor de indfanger den særlige nordiske lyd eller tone. De nordiske sange rummer den dybe melankoli fra det yderste nord til den lysere og lettere stemning mod syd. De mange smukke og stærke melodier og tekster giver et fantastisk afsæt for en musikalsk rejse Norden rundt.

 

Nordens Tones varemærke er, at alle sange bliver sunget på originalsprogene af den dansk/norske grammy-vindende sangerinde Jullie Hjetland, som mestrer alle de nordiske sprog. 

Orkestret består af Jullie Hjetland, som kommer fra folkemusiktraditionen og de tre efterspurgte jazzmusikere, Pojken Flensborg (klaver), Hans Mydtskov (saxofon) og Torben Bjørnskov (bas). Sammen finder orkesteret med deres forskellige bagrunde en helt ny måde at genskabe musikken på. Det er et enkelt, stemningsfuldt og til tider filmisk univers som fastholder intensiteten og fascinationen i tekster og musik.

 

Nordens Tone har eksisteret siden 2009 og har udgivet to anmelderroste cd’er. Nordens Tone opstod som en del af den stigende interesse for at dykke ned i den nordiske identitet, der blandt andet kommer til udtryk i det nordiske køkken, i nordisk design og i mange andre sammenhænge. Nordens Tone har godt tag i rødderne – den særlige nordiske tone – og er musikalsk grundforskning i klangfulde og autentiske fortolkninger og helt nye tekster og kompositioner.

 

Nordens Tone er:
Jullie Hjetland (sang)
Hans Mydtskov (saxofoner)
Torben Bjørnskov (bas)
Pojken Flensborg (piano)

Projekter
Citater
Tour
Downloads